Ny indkørsel
Etablering af ny indkørsel med fliser, skærver eller grus
Ønsker du en ny indkørsel med fliser, granitskærver eller perlegrus? Hos BC Landskab hjælper vi med at anlægge indkørsler til private hjem og erhverv. Ud fra dine ønsker og behov rådgiver vi dig om designløsninger og materialer.
Vi arbejder med mange forskellige materialer, såsom:
- Fliser
- Belægningssten
- Granitskærver
- Perlegrus
Hvis du vælger granitskærver eller perlegrus til din indkørsel, lægger vi en fiberdug mellem bærelaget og gruslaget, som forhindrer ukrudt i at vokse op mellem stenene. Ønsker du derimod en flisebelagt indkørsel, kan vi lægge fliserne i et mønster, der giver et flot design.
Vi anbefaler som udgangspunkt en indkørselsbredde, der giver tilstrækkelig plads til dine køretøjer og god mulighed for at åbne bildørene. Ved opførelse af en indkørsel er kantsikring vigtigt, da denne holder belægningen på plads.
Hvad er prisen pr. m² på en ny indkørsel?
Når vi beregner indkørslens pris pr. m², tager vi afsæt i båd dens areal, materialevalg og underlagets opbygning. Fliser er populære at anvende, men også et dyrere materiale end granitskærver og grus. En anden faktor, der kan øge omkostningerne, er det flisemønster, du vælger.
Prisen pr. m² på vores indkørsler afspejler den høje kvalitet og service, som kendetegner vores arbejde.
Hos BC Landskab består vores team af anlægsgartnere og brolæggere inden for anlægs- og belægningsopgaver, og vi kan derfor også hjælpe med at etablere tilhørende stier, fortove eller grønne bede til din nye indkørsel.
Kontakt os for en uforpligtende samtale og få et tilbud, der giver en oversigt over prisen pr. m² for indkørslen.
Få et tilbud på ny indkørsel
I forbindelse med et tilbud på en indkørsel kommer vi gerne ud og ser på din grund, så vi kan vurdere forholdene og give dig en professionel vurdering.
Vi anlægger både mindre indkørsler med plads til én bil og større indkørsler, der kan rumme flere køretøjer. Ved at besigtige området kan vi tage højde for faktorer som:
- Underlag
- Hældning
- Pladsforhold
Med et tilbud på indkørsel fra BC Landskab, får du det fulde overblik over, hvilken indkørsels-løsning vi kan tilbyde, og hvad vi tager for at anlægge dit projekt.
Vi tilbyder belægning og anlægsarbejde i en radius af 30 km fra Roskilde. Du er derfor meget velkommen til at indhente et tilbud på dit indkørselsprojekt, uanset om du bor i København, Køge, Ballerup, Taastrup, Greve, eller Solrød. Vores tilbud er naturligvis helt uforpligtende.
Udgravning til indkørsel
Vi kan både varetage udgravning og belægning af din indkørsel. Med vores gravemaskiner sikrer vi en tilstrækkelig dyb udgravning, tilpasset jordtypen og den belastning, indkørslen skal kunne holde til.
Herefter er det vigtigt, at der etableres et stabilt underlag, før arbejdet med at lægge fliser, skærver eller perlegrus påbegyndes.
Stabilgrus eller knust beton sikrer optimal dræning og bæreevne for den valgte belægning og er derfor ideelle materialer til formålet. Ved valg af flisebelægning tilføjes et lag brolæggergrus oven på stabilgruset for at styre belægningens hældning.
Efter udgravningen til indkørslen er færdig, kan vi sørge for bortkørsel af overskudsjord, så din grund er klar til den videre proces.