Ny terrasse
Ny terrasse til haven – Få et hyggeligt uderum
Vores team består af anlægsgartnere og brolæggere med stor ekspertise inden for havedesign samt belægning og anlægsopgaver.
Vores kunder fortæller ofte, at deres terrasse hurtigt bliver et af de mest værdsatte steder i deres have – og derfor er det også det ideelle sted til at nyde solskinstimer, og vi kan blandt andet lave terrasser i høj kvalitet i følgende materialer:
- Sandsten
- Klinker
- Beton
- Fliser
- Træ
- Komposit
- Natursten
Hvis du skal have en ny terrasse, kan vi stå for udgravning, forarbejdning af underlaget og selve belægningen.
Design og funktionalitet i din nye terrasse
Når vi udformer et design til en ny terrasse til din have, vægter vi både udseende og de praktiske behov. For os er det vigtigt at skabe hyggelige opholdsområder med gode sol- og vindforhold.
Vi hos BC Landskab holder til i Roskilde, men vi udfører også belægning og anlægsarbejde i:
- København
- Køge
- Greve
- Taastrup
- Ballerup
- og mange andre byer på Sjælland.
Skal vi bygge dig en ny terrasse? Vi gør vores bedste for at opfylde dine ønsker og gøre terrassen til et indbydende uderum.
Terrasser til priser, der afspejler kvalitet og håndværk
Med mange års erfaring har vi med tiden opbygget faglig ekspertise inden for terrasseløsninger. Men erfaring og kvalitet behøver ikke betyde urimeligt høje priser. Vores priser afspejler nemlig, at en terrasse skal være en investering til haven, der både er fornuftig og til at betale.
Vores priser på terrasser afhænger af terrassens størrelse samt mængden af materialer, der skal bruges til opgaven. Derudover har valget af materialer og eventuelle udgravninger og etablering af bærelag indflydelse på prisen.
Vi designer terrasser med forskellige detaljer og funktioner, såsom:
- Niveauforskelle
- Trapper
- Støttemure
- Kantafgrænsning
Både materialevalg, detaljer og størrelse har betydning for antallet af arbejdstimer, vi bruger på projektet.
Ønsker du en konkret pris på en terrasse? Kontakt os, så udarbejder vi et uforpligtende tilbud.
Indhent et tilbud på en ny terrasse
Hos BC Landskab tilbyder vi at udarbejde et gratis tilbud på terrasser, der tager udgangspunkt i dine ønsker og grundens forhold.
Er du i tvivl om terrassens placering? Ved en besigtigelse af din grund vurderer vi de optimale muligheder. Mange ønsker at få aftensol, og her skal terrassen ligge mod vest.
Vi rådgiver dig også gerne om dens placering og størrelse ud fra, hvad du ønsker at bruge terrassen til og hvor meget plads du har til rådighed. Vores anlægsgartnere sørger for at inkludere alle omkostningerne for terrassen i tilbuddet, samt den samlede pris.
Med mange år i branchen tænker vi kreativt og ser hvilke muligheder, din have byder på. Hvis du på et tidspunkt får brug for vedligeholdelse af terrassen eller din have, kan vores dygtige anlægsgartnere hjælpe med dette.
Udgravning til terrasse
Skal vi hjælpe med udgravningen? Hos BC Landskab foretager vi både udgravninger til:
- Terrasser
- Indkørsler
- Skure
- Haveanlæg
Derudover kan vi også hjælpe med nedgravning af trampoliner og dræn. Til din terrasse kan vi stå for fjernelse af græsplæne eller andre belægninger, klargøring af terrassens underlag og bortkørsel af overskydende jord.
Til forberedelse af underlaget sørger vi for levering af stabilgrus og andre materialer. Mængden af stabilgrus afhænger af jordens hårdhed på grunden samt om du vælger fliser, klinker, natursten eller et andet materiale til projektet.
Vores fagfolk er veluddannede inden for gravearbejde og bruger professionelle gravemaskiner til udgravning af terrasser, som giver det allerbedste resultat.